Integration af borgernes anbefalinger i politikken mod madspild
Tirsdag den 7. november 2023 blev borgerne i EU-borgerpanelet om madspild genforenet til et feedbackarrangement som led i det fælles møde i EU's platform om fødevaretab og madspild. En række tjenestemænd fra Kommissionen fortalte mere om den nuværende indsats for at imødekomme panelets anbefalinger med konkrete politiske resultater. Som de forklarede, har paneldeltagernes forslag allerede haft indvirkning på initiativer som platformen om fødevaretab og madspild og affaldsrammedirektivet.
Du kan få adgang til feedbackrapporten i dokumentlisten nedenfor og se, hvordan Europa-Kommissionen har inkorporeret borgernes anbefalinger.

Hvordan kan madspild reduceres mere effektivt?
Der er endnu ikke gjort tilstrækkelige fremskridt i EU-landene med hensyn til at reducere madspild betydeligt, sådan som de ellers havde forpligtet sig til.
Fastsættelsen af juridisk bindende mål for medlemslandene som foreslået af Europa-Kommissionen vil medvirke til at reducere madspild i både fødevareforsyningskæden og husholdningerne. Det kræver, at EU-landene tager konkrete initiativer, men de kan frit vælge dem, der er mest effektive og svarer bedst til deres specifikke behov.
Fra 2020 til 2030 skal medlemslandene reducere deres madspild
- med 30 % (pr. person) tilsammen inden for detailhandel og forbrug (restauranter, catering og husholdninger)
- med 10 % i forarbejdnings- og produktionssektoren.

Borgernes perspektiv
Det borgerpanel, som Europa-Kommissionen havde sammensat, kom med 23 anbefalinger, der fremhævede behovet for en bred tilgang, hvor man inddrager alle aktører og styrker samarbejdet i hele fødevareforsyningskæden.
Du kan se borgerrapporten med alle panelets anbefalinger i dokumentafsnittet nedenfor. Den blev offentliggjort sammen med Kommissionens lovgivningsforslag. Rapporten er som et resultat af en øvelse i deltagelsesdemokrati det første konkrete og strukturerede bidrag fra et borgerpanel til udviklingen af EU's politiske og lovgivningsmæssige initiativer.
Anbefalingerne indeholder 3 indsatsområder, der har til formål at styrke samarbejdet i fødevareværdikæden, tilskynde fødevarevirksomhederne til at tage initiativer og understøtte ændringer i forbrugernes adfærd.

De tre indsatsområder:
- Vi skal koble reduktion af madspild til en fødevareforsyningskæde med vægt på ligestilling og retfærdighed, som sikrer solidaritet og samarbejde mellem aktørerne, og som har mekanismer, der letter omfordelingen af overskydende fødevarer til dem, der har behov for dem.
- EU skal fastsætte et overordnet mål for nedbringelse af madspild, og medlemslandene skal sikre, at dette mål nås, ved at benytte en evidensbaseret tilgang og overvåge de fremskridt, der gøres.
- Uddannelse skal spille en fremtrædende rolle i at få borgerne til at forstå og værdsætte betydningen af fødevarer fra en tidlig alder.
Hvad sker der nu?
Borgerpanelets anbefalinger vil fortsat indgå Kommissionens overordnede arbejde med madspild.
- Deltagerne bekræftede bl.a. deres fortsatte støtte til en indsats på EU-plan for forebyggelse af madspild og anbefalede udveksling af data og god praksis mellem de forskellige interessenter. Som forbrugere ønsker borgerne hjælp til at træffe deres egne informerede beslutninger om, hvordan de skal indtage og anvende fødevarer, der er mærket med "sidste anvendelsesdato" og "mindst holdbar til".
- Borgernes anbefalinger peger også på punkter, der bør overvejes yderligere, f.eks. at forbyde destruktion af sikre, overskydende fødevarer. Forskning i innovativ og bæredygtig emballage er et andet område, hvor der arbejdes videre, og som der er fokus på i anbefalingerne.
- Desuden kaster anbefalingerne også lys på nogle områder, hvor Kommissionen, medlemslandene og de andre aktører kan gøre en indsats i fremtiden, f.eks. behovet for at forbedre det opsøgende arbejde og samarbejde med borgerne i hele EU.
Det er vigtigt at bemærke, at panelets resultater skal tjene som en rettesnor, der hjælper EU-landene med at nå målene.
På den baggrund opfordrede paneldeltagerne til, at der oprettes lokale og nationale borgerforummer, der aktivt medvirker til at reducere madspild lokalt.
Den 7. november 2023 gav Europa-Kommissionen borgerpanelet feedback om deres anbefalinger, som også blev delt og drøftet medEU's platform om fødevaretab og madspild, hvor medlemslandene og forskellige interessenter samarbejder om at få indflydelse på nationale programmer for forebyggelse af madspild.

Madspild: Hvad står på spil?
23 anbefalinger til at fremskynde nedbringelsen af madspild i EU
I dag har over 37 millioner EU-borgere ikke råd til et kvalitetsmåltid hver anden dag, og de stigende fødevarepriser giver større og større anledning til bekymring. Madspild er ikke kun et økonomisk og etisk spørgsmål, men forværrer også klimaændringerne og tømmer miljøet for begrænsede naturressourcer. Hvordan man kan fremme yderligere tiltag og fremskynde reduktionen af madspild i EU var emnet for den første af den nye generation af borgerpaneler som opfølgning på konferencen om Europas fremtid for aktivt at bidrage til EU's politiske beslutningsproces.
De europæiske borgere, der var samlet i panelet, har afsluttet deres arbejde efter 3 weekender med drøftelser. Der blev præsenteret 23 anbefalinger for Europa-Kommissionen vedrørende tre indsatsområder, der har til formål at: styrke samarbejdet i fødevareværdikæden, tilskynde fødevarevirksomhederne til at tage initiativer og fremme ændringer i forbrugernes adfærd.

Borgerpanelets anbefalinger understøtter Kommissionens arbejde med at bekæmpe madspild, bl.a. det kommende lovgivningsforslag om fastsættelse af juridisk bindende EU-reduktionsmål. Rapporten om drøftelserne blev som resultat af panelets arbejde blive offentliggjort sammen med Kommissionens forslag. Målene for reduktion af madspild foreslås som led i en målrettet revision af affaldsrammedirektivet, der omhandler både tekstil- og madaffald. Borgernes anbefalinger vil blive delt og drøftet yderligere med EU-platformen om fødevaretab og madspild, som er et forum for medlemslande og interessenter.
Alle anbefalinger findes i afsnittet om dokumenter nedenfor.
Tidslinje
Møderne i panelet om madspild fandt sted mellem december 2022 og februar 2023.
- 16.-18. december 2022Møde 1 — Bruxelles
Det første møde skulle fostre idéer og opbygge og gruppere tilgange, som borgerne fandt mest lovende med henblik på yderligere drøftelser.
- 20.-22. januar 2023Møde 2 — online
Panelets anden møde blev afholdt online den 20.-22. januar 2023. På grundlag af de tilgange til reduktion af madspild, der blev vedtaget på det første møde, blev der udarbejdet første udkast til anbefalinger. Borgerne udviklede idéer om tre forskellige emner
- Samarbejde i fødevareværdikæden — fra jord til bord
- Fødevarevirksomhedsinitiativer
- Støtte til adfærdsændringer blandt forbrugerne.
- 10.-12. februar 2023Afsluttende møde — Bruxelles
På det afsluttende møde den 10.-12. februar 2023 i Bruxelles blev konklusionerne af drøftelserne sammen med panelernes anbefalinger forelagt for Europa-Kommissionen. Den endelige liste med anbefalinger findes i afsnittet om dokumenter nedenfor.
Hvordan kan madspild reduceres mere effektivt?
Borgernes perspektiv.
Borgerne har drøftet og udarbejdet anbefalinger om de foranstaltninger, som EU, de 27 medlemsstater, borgerne og andre private og offentlige interessenter bør træffe for at fremskynde indsatsen for at reducere madspild.
Bekæmpelse af madspild er en tredobbelt gevinst
- Det sparer fødevarer til konsum.
- Det hjælper landbrugere, virksomheder og forbrugere med at spare penge.
- Det mindsker miljøpåvirkningen fra fødevareproduktion og
-forbrug
Hvad var resultatet af panelet?
Panelet har fremlagt en liste med anbefalinger til støtte for Kommissionens arbejde med madspild, som omfatter et lovgivningsforslag om fastsættelse af EU-mål for reduktion af madspild. Panelet gav også gode råd for at hjælpe EU-landene med at nå disse mål.
Der er stor mangel på viden, når det drejer sig om affald. Det er ikke blot forbrugerens fejl. Vi er nødt til at finde løsninger. Vi er trods alt alle forbrugere.
Food waste panel group pictureFood waste panel group picture Citizen pannel - People talking 3Citizen pannel - People talking 3 Citizens panel dotsCitizens panel dots food waste panel votingfood waste panel voting food waste panel Suicafood waste panel Suica food waste session 1food waste session 1 food wastefood waste food waste panel citizensfood waste panel citizens food waste panel participantsfood waste panel participants Citizens panelCitizens panel food waste panel participantfood waste panel participant food waste panel participantsfood waste panel participants food waste panel participantfood waste panel participant Citizens panel speechCitizens panel speech Citizens panel speechCitizens panel speech food waste openingfood waste opening