Det europæiske borgerpanel for bekæmpelse af had i samfundet har fremlagt sine anbefalinger for Europa-Kommissionen
I tre weekender har 150 tilfældigt udvalgte borgere fra de 27 EU-lande mødtes for at drøfte de forskellige årsager til og drivkræfter bag had i EU og, hvilke områder man bør sætte ind på for at bekæmpe dem.
Borgerne har fremsat en række anbefalinger, der skal bidrage til udformningen af fremtidig EU-lovgivning og Kommissionens initiativer.
Hvad er de europæiske borgerpaneler?
Borgerpaneler er ved at blive et fast element i det demokratiske liv i EU. De samler tilfældigt udvalgte borgere fra alle 27 EU-lande om på europæisk niveau at drøfte centrale kommende forslag, der påvirker os alle.
De europæiske borgerpanelers deltagere arbejder både sammen i små grupper (på hver ca. 12 personer) og samlet (på plenarmøder). Et facilitatorteam hjælper til.På grundlag af drøftelserne fremsætter borgerne anbefalinger til Europa-Kommissionen, som den skal tage hensyn til, når den vedtager politikker og initiativer.
Fra december 2022 til udgangen af april 2023 havde tre paneler af EU-borgere (hver med ca. 150 deltagere) mulighed for at komme med konkrete anbefalinger til nogle af de vigtigste initiativer i Kommissionens arbejdsprogram for 2023. De første borgerpaneler behandlede spørgsmål om madspild, virtuelle verdener og studieophold.
Hvordan arbejder et borgerpanel?
- Første mødeGenerering af idéer
Formålet med det første møde er at komme med nye idéer og udvikle og gruppere de metoder, som paneldeltagerne finder mest lovende, så de kan gå videre med at diskutere dem.
- Andet mødeGennemgang og forfinelse
Formålet med det andet møde er at bygge videre på de metoder, der blev vedtaget på det første møde, og udarbejde de første borgeranbefalinger. Efter en gentagende "peer review"-proces gennemgår borgerne i arbejdsgrupperne hinandens arbejde, bygger videre på det og supplerer med flere idéer. Alle disse idéer udgør grundlaget for borgerpanelets endelige anbefalinger på det afsluttende møde.
- Afsluttende mødeKonklusion
På det afsluttende møde fremlægges konklusionerne af debatterne sammen med borgerpanelets anbefalinger for Europa-Kommissionen som en del af den pakke, der ledsager de forslagene.
Deltagerne i den nye generation af borgerpaneler rekrutteres ved tilfældig udvælgelse. De potentielle deltagere kontaktes telefonisk. Rekrutteringspersonalet bruger værktøjer, der genererer gyldige telefonnumre tilfældigt (både mobil- og fastnetnumre). På den måde kan man kontakte og rekruttere en mangfoldig, repræsentativ gruppe, så borgerpanelerne så vidt muligt afspejler EU's sociodemografiske sammensætning.
Målrekrutteringstallene kombinerer data fra:
- Eurobarometer, EU's årlige offentlige opinionsundersøgelse, og
- Eurostat, EU's statistiske kontor.
Et kvotesystem sikrer et kønsafbalanceret borgerpanel og sørger for, at unge i alderen 16-25 år udgør en tredjedel af panelet. Andre sociodemografiske kendetegn, som vi tager hensyn til, er:
- uddannelsesniveau
- bopæl
- erhverv
Deltagere fra hvert medlemsland rekrutteres i antal, der svarer til det pågældende lands befolkning, og samtidig sikrer man, at forskellige grupper bliver repræsenteret på en forholdsmæssigt korrekt måde. Hvad angår mindre lande med færre deltagere, bliver disse grupper repræsenteret på tværs af flere paneler, så man sikrer, at disse lande også samlet set repræsenteres på en fair måde.
Udvælgelsesprocessen begyndes fuldstændig forfra for hvert nyt panel.
Rekruttering af repræsentative og mangfoldige borgerpaneler er afgørende for at opnå dynamiske drøftelser, som afspejler mange forskellige perspektiver og holdninger.
Afsluttede borgerpaneler
Hvordan kan EU bekæmpe had i samfundet?
Hvordan kan EU gøre borgerne, de offentlige myndigheder og virksomhederne opmærksomme på fordelene ved energieffektivitet?
Hvordan kan vi gøre muligheden for læringsophold i udlandet til en realitet for alle?
Hvilken vision, hvilke principper og hvilke handlinger skal være retningsgivende for udviklingen af velfungerende virtuelle verdener, der er præget af fairness?
Hvilke initiativer skal EU-landene, aktørerne i fødevareforsyningskæden, borgerne og andre private og offentlige interessenter indføre for yderligere at reducere madspildet?