Én forsamling, to spørgsmål
I løbet af seks måneder drøftede 100 tilfældigt udvalgte EU-borgere i alderen 18-29 år et af de vigtigste spørgsmål i forbindelse med biodiversitetskrisen: nedgangen i antallet af vilde bestøvende insekter. Da nedgangen truer vores fødevaresikkerhed og naturens balance, overvejede borgerne, hvordan vi kan løse de eksisterende udfordringer og komme videre med konkrete tiltag til støtte for bestøvere.
Det er et spørgsmål, der berører alle, men særligt unge har en interesse i denne debat, da det er dem, der i højest grad kommer til at opleve konsekvenserne af krisen og de beslutninger, der træffes i dag. Derfor samledes unge borgere i forsamlingen og fik mandat til også at reflektere over, hvilken rolle unge bør spille i forvaltningen af biodiversitet.

Unge borgere fremsætter deres anbefalinger
Forsamlingens medlemmer mødtes tre gange med fysisk fremmøde i Bruxelles og flere gange online. I løbet af denne periode fik de gennem eksperter viden om nedgangen, overvejede løsninger med interessenter og politiske beslutningstagere og drøftede konkrete tiltag til gennemførelse af løsningerne.
I forlængelse af deres arbejde fremsatte forsamlingen 32 anbefalinger vedrørende anvendelse af pesticider, landbrug samt arealanvendelse og beskyttelse af levesteder.
Forslagene omfatter reduktion af anvendelsen og giftighed af pesticider, beskyttelse og genopretning af levesteder for bestøvere og omstilling til mere bestøvervenligt landbrug, samtidig med at der sikres omfattende støtte til landbrugerne.
Forsamlingens medlemmer opfordrede også til stærkere overvågning og håndhævelse af eksisterende miljøpolitikker, øget finansiering af bevaringsforanstaltninger og uddannelsesinitiativer.

Tidslinje
- Juni-september 2025Onlinedebat
Indsamling af borgernes bekymringer, brainstorming af idéer og indsamling af eksempler
- 26 - 28. september 2025Første plenarmøde i Bruxelles
Udforskning af emnet, læring og fastlæggelse af retningen
- Oktober-november 2025Onlinedebat
Indsamling af borgernes bekymringer, brainstorming af idéer og indsamling af eksempler
- 5 - 7. december 2025Andet plenarmøde i Bruxelles
Drøftelse af muligheder og overvejelser angående udfordringer, påbegyndelse af arbejdet med anbefalinger
- Januar-februar 2026Onlinedebat
Overvejelser angående forsamlingens indledende forslag
- 6 - 8. marts 2026Tredje plenarmøde i Bruxelles
Færdiggørelse af anbefalinger
Nedgang i antallet af bestøvere: Hvad er der på spil?
Vilde bestøvende insekter omfatter solitære bier, humlebier, svirrefluer, sommerfugle, møl — og andre fluer, hvepse og sågar biller! Disse diskrete dyr er langt vigtigere for menneskelige samfund og naturen, end deres små størrelser antyder. Omkring 4 ud af 5 afgrøder og vilde blomsterplanter er afhængige af, at bestøvere overfører pollen og hjælper dem med at formere sig.
Når der bliver færre af disse dyr — på grund af ændringer i arealanvendelsen, intensivt landbrug og anvendelse af pesticider, miljøforurening, invasive fremmede arter og klimaændringer — påvirker det hele økosystemer, hvilket undergraver biodiversiteten, fødevareproduktionen, økonomien og i sidste ende menneskers velfærd. Beskyttelsen af bestøvende insekter kræver derfor, at man tackler det sammenvævede netværk af sociale og miljømæssige udfordringer.

Fotogalleri


YCAP - Small group discussionYCAP - Small group discussion 

YCAP - Guided tour at urban farmYCAP - Guided tour at urban farm 

YCAP - Preparations for discussion with stakeholdersYCAP - Preparations for discussion with stakeholders 

YCAP - Exploring biodiversity through a collage activityYCAP - Exploring biodiversity through a collage activity 

YCAP - Pollinators are not only bees!YCAP - Pollinators are not only bees! 

YCAP - Voting during a plenaryYCAP - Voting during a plenary 

YCAP - Sub-plenary discussionYCAP - Sub-plenary discussion 

YCAP - Preparation for the final vote during the closing plenaryYCAP - Preparation for the final vote during the closing plenary 

YCAP - Discussion during the plenaryYCAP - Discussion during the plenary
Hvis du vil vide mere
Læs mere om bestøvere, deres betydning og de trusler, de står over for i Pollinator Brief og andre informationskilder.
Læs mere om det arbejde, som EU allerede er i gang med.
Find ud af, hvordan vores verden vil se ud uden bestøvende insekter: Bestøverparken.
Tilrettelæg dine egne deltagelsesbaserede processer om bestøvere ved hjælp af denne værktøjskasse til inddragelse af borgerne.

