Konklusion på debatten om retfærdighed mellem generationerne

Debatten blev iværksat for at støtte udformningen af en strategi for retfærdighed mellem generationerne og markerer et betydeligt skridt fremad i denne proces.
Deltagere fra hele EU behandlede en række emner vedrørende retfærdighed mellem generationerne, som omhandlede alt fra social samhørighed, demokrati og forvaltning til miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet.
Debatten afspejler behovet for et mere lige, bæredygtigt og sammenhængende Europa, der støtter alle generationer for at tage hånd om centrale udfordringer og skabe retfærdighed mellem generationerne.
Hvordan vil Kommissionen følge op på de indsamlede idéer?
Nu, hvor debatten er afsluttet, vil borgernes idéer på platformen bidrage til de næste skridt. Din viden er vigtig for at sikre, at der tages højde for retfærdighed mellem generationerne i Europa-Kommissionens videre arbejde med strategien.
Se mere om debatter og begivenheder om retfærdighed mellem generationerne, hvor borgerne har deltaget i diskussioner og aktiviteter både tæt på dig og online.
Se resultaterne af debatten i den endelige rapport i afsnittet om dokumenter nedenfor.
Retfærdighed mellem generationerne: Hvad er der på spil?

Vi befinder os på et afgørende tidspunkt i historien, hvor flere generationer end nogensinde lever side om side. I lyset af de klimatiske, økonomiske og demografiske udfordringer, vi står over for, er det afgørende, at ingen generationer — hverken nu eller fremover — lades i stikken.
Vi har alle, unge som gamle, en interesse i, hvad fremtiden vil bringe, og en holdning til, hvordan vi gerne vil have den til at se ud. Det samme gælder for kommende generationer — dem, der endnu ikke er født.
Derfor bør så mange EU-borgere som muligt få mulighed for at tilkendegive deres syn på nutiden og fremtiden.
Borgere i alle aldre og fra alle generationer har ret til at leve i en ren, velstående og retfærdig verden.
Hvis vi handler nu, kan vi sammen realisere denne fremtid.
Tidsplan
Fra februar til november 2025 blev strategien udarbejdet i samarbejde med dig:
- Februar – aprilAfgrænsning
Hvordan forstås retfærdighed mellem generationerne? Hvilke initiativer findes allerede?
- Juni – juliOpstilling af visioner
Hvordan forestiller vi, at retfærdighed mellem generationerne skal være? Med hvilket formål?
- August-oktoberStrategiske idéer
Hvad er de vigtigste idéer, værdier, behov og tiltag?
- Oktober-novemberFælles udarbejdelse af strategien
Hvor vil vi gerne hen? Hvilke veje bør vi tage?
Afgrænsning: oversigt over holdninger og idéer
Tiden er inde til at dele de fremskridt, der er gjort i afgrænsningsfasen, hvor vi klarlagde de grundlæggende årsager til de voksende spørgsmål om retfærdighed mellem generationerne, samt de aktuelle indsatsområder. Du kan se resultaterne af afgrænsningsfasen samt analysen af dine bidrag, der indgik i den, i afsnittet om dokumenter nedenfor.
Opstilling af visioner: dine tanker om en retfærdig fremtid for alle generationer
Vi ville gerne høre, hvordan du forestillede dig, at en retfærdig fremtid på tværs af generationer kunne se ud. Du delte dine tanker om, hvordan vi kan skabe kontakt på tværs af aldersgrænser og bånd med tidligere og kommende generationer. Med hjælp fra skønlitterære forfattere vil vi bruge dine bidrag til at skabe inspirerende historier om mere retfærdig fremtid. Du vil snart kunne se resultaterne på denne side, så hold dig til.
Strategiske idéer: Hvad vi kan gøre for at føre vores visioner ud i livet
Denne fase handlede om "strategiske idéer". Vi tænkte over, hvilke centrale idéer og tiltag der kunne iværksættes for at realisere de visioner, vi skabte og delte sammen.
Fælles udarbejdelse af strategien: Borgerne i front
I denne sidste fase opfordrede vi de borgere, der deltager i EU-borgerpanelet om retfærdighed mellem generationerne, til at bygge videre på det tidligere arbejde og samtidig bidrage med nye idéer og udforske nye områder, der fortjener opmærksomhed. Borgernes fælles visioner, prioriteter og anbefalinger indgik i de løbende overvejelser bag udarbejdelsen af strategien for retfærdighed mellem generationerne.
Hvorfor har vi brug for det?
Vidste du, at …
- Mindre end halvdelen af europæerne mener, at samfundet er retfærdigt og lige (kilde Eurobarometer — 2022)
- Befolkningen i lande med mindre aldersrelaterede uligheder generelt oplever større samlet tilfredshed med livet (kilde OECD — 2020)
- Regeringer, der afbalancerer nuværende og kommende generationers behov og interesser, oplever større tillid (kilde OECD — 2023)

