Jeg mener, at politikken i den europæiske grønne pagt siden sin intuition og anvendelse i december 2019 har trukket en vigtig og klar grænse mellem en økonomi, der hovedsagelig er baseret på fossile kulbrinter, og en økonomi, der er baseret på indførelse af brændstoffer af vedvarende oprindelse. Det Europæiske Fællesskab har for første gang med global autoritet sat sig som mål at opnå nettonulemissioner i 2050. Dette vil være muligt gennem udvikling af en økonomi baseret på ren brint. For at få dette til at ske, er vi nødt til at fjerne den store svaghed i brintenergisystemerne, lagringssikkerheden, i denne vidunderlige energibærer. Blandt de epokegørende løsninger er der solid state-lagring, der er afhængig af nanoteknologier, avancerede materialer og fotonik. Denne lagringsmetode garanterer høje energitætheder i både gravimetriske og volumetriske forhold, hvilket sikrer meget høje sikkerhedsstandarder. Derfor bør investeringer og forskning kanaliseres i retning af dette konkrete mål.