I betragtning af at EU's budget for sundhed er i størrelsesordenen 4 mia. EUR (efter den reduktion på 1 mia. EUR, der blev anvendt i begyndelsen af 2024), og at omkostningerne ved mentale sundhedsproblemer svarer til mere end 600 mia. EUR om året (mere end 4 % af EU's BNP), synes det at være fornuftigt at afsætte et beløb i forbindelse med disse annulleringsomkostninger (og det synes at være højere end de 10 mio. EUR, der allerede er afsat til at støtte fremme af mental sundhed i lokalsamfund med vægt på sårbare grupper såsom børn, unge og migrant- eller flygtningegrupper). Blot for at understrege, at de omkostninger, der tages i betragtning, omfatter direkte (f.eks. lægehjælp, hospitalsindlæggelser, medicin osv.) og indirekte (f.eks. tab af produktivitet, handicap, førtidspensionering osv.) udgifter. Disse omkostninger er fordelt på flere forskellige grupper, blandt hvilke jeg fremhæver: 1) Patienter med alvorlige psykiske lidelser, med meget variable omkostninger afhængigt af sværhedsgraden. 2) Personer med demens, med de højeste omkostninger pr. person. 3) Patienter med depression, som tegner sig for 44% af de samlede udgifter til psykisk sygdom. 4) Personer, der er udelukket fra arbejdsmarkedet, og som medfører indirekte omkostninger (f.eks. lav produktivitet, udelukkelse fra arbejdsmarkedet på grund af psykiske lidelser osv.). 5) Patienter med almindelige psykiske lidelser (depression, angst og somatiseringer). Med forværringen, at psykiske problemer observeres i yngre og yngre aldre.