EU oplever et betydeligt skift i privat virksomhedsejerskab som følge af en aldrende befolkning, hvor 450 000 virksomheder skifter hænder årligt, hvilket truer kontinuiteten i en tredjedel af tilfældene. Uden klare successionsstrategier risikerer mange familieejede virksomheder lukning. Finansielle købere, som private equity-virksomheder, prioriterer ofte kortsigtede overskud over langsigtet bæredygtighed, hvilket fører til værdiudvinding, svækkede virksomheder og udhulede lokale skattegrundlag. Aggressive opkøb kan resultere i, at produktionen flyttes til lavtlønsregioner, mens udenlandske opkøb kan føre intellektuelle ejendomsrettigheder og talenter ud af EU. For at imødegå disse problemer vender nogle ejere sig til medarbejderejerskab, som integrerer socialt ansvar i virksomheder. Forskning viser, at medarbejderejede virksomheder har højere produktivitet, større modstandsdygtighed og lavere omsætning. EU mangler imidlertid lovgivningsmæssig og institutionel støtte til sådanne overgange. Lande som USA, Storbritannien og Canada har vedtaget medarbejderaktieplaner (ESOP'er), som giver arbejdstagerne mulighed for kollektivt at købe aktier uden personlige investeringer, støttet af regeringsstøttede finansielle mekanismer. I USA er 10% af den private arbejdsstyrke ansat af ESOP-firmaer, mange skabt til at løse successionsudfordringer. Det Forenede Kongerige har set medarbejderovertagelser blive den 2. mest populære successionsløsning. Slovenien indfører ESOP-modellen i EU, men opskalering er kun mulig med tilstrækkelige finansielle instrumenter og fortalervirksomhed på EU-plan.