En fjerdedel af EU's borgere oplyser, at de har et handicap, dvs. over 100 millioner mennesker. Ifølge Den Europæiske Revisionsret har EU's indsats for at støtte personer med handicap imidlertid kun haft begrænset virkning. Personer med handicap står stadig over for mange former for forskelsbehandling og hindringer i hverdagen. Mange offentlige bygninger og transportsystemer er stadig utilgængelige. På arbejdspladsen er de underrepræsenterede og mangler tilstrækkelig støtte til at forblive i beskæftigelse. Børn med handicap kæmper for at få adgang til inklusiv uddannelse, der opfylder deres behov. Og de står også over for store hindringer med hensyn til adgang til sundhedspleje, sport, kultur og politisk deltagelse. Disse systemiske hindringer bidrager til en betydeligt højere risiko for social udstødelse og fattigdom. Medlemsstaterne spiller naturligvis en central rolle, men EU skal gå forrest og presse på for en stærkere indsats. Selv om EU's handicapstrategi 2021-2030 fastsætter ambitiøse mål, viser det nuværende overvågningssystem ikke klart, hvordan EU-midler forbedrer tilværelsen for personer med handicap. For at afhjælpe disse mangler bør EU øge sin finansiering betydeligt for at forbedre tilgængeligheden, investere i inklusive uddannelsesprogrammer, støtte faglige integrationsinitiativer og iværksætte oplysningskampagner for at bekæmpe stereotyper. En styrkelse af disse tiltag er ikke kun et spørgsmål om rettigheder, det er afgørende at opbygge et mere retfærdigt Europa, hvor alle kan leve et værdigt og uafhængigt liv uanset evner.