Solidaritet mellem generationerne er mest effektiv inden for familien, som fortsat er den vigtigste yder af støtte til forsørgelsesberettigede børn, yngre voksne og ældre med behov for pleje. Familiepolitikker er derfor afgørende for at løse dette problem. For det andet handler retfærdighed mellem generationerne om, hvordan økonomiske ressourcer og beslutningskompetence fordeles mellem forskellige aldersgrupper, men også om, hvordan enkeltpersoner kan bidrage til en retfærdig og aldersafbalanceret model for velfærdsstaten. F.eks. kan senere pensionering og/eller fleksible arbejdsordninger i en ældre alder bidrage til at mindske den økonomiske byrde for pensionssystemerne. For at være retfærdig bør der dog tages hensyn til den enkeltes evne til at arbejde længere, f.eks. afhængigt af vedkommendes sundhedstilstand, familiesituation, uddannelse, muligheder for livslang læring og adgang til arbejdsmarkedet. Både familie- og arbejdsmarkedspolitikker bør tage højde for, at vores familier bliver mere forskellige med hensyn til sociodemografiske karakteristika som alder, sundhed, familiesammensætning, uddannelse eller etnicitet. Dette vil påvirke forskellige familiers evne i forskellige regioner og steder til at tilpasse sig arbejdsmarkedet eller til nye udfordringer såsom klimaændringer. Dialog mellem generationerne under hensyntagen til interesser, erfaringer og perspektiver hos mennesker i alle aldre er afgørende for at sikre, at ingen generation lades i stikken.