Især i de central- og østeuropæiske dele er der en voksende kløft mellem, hvad der kræves af de yngre i forhold til ældre demografi. Dette udtømmer ikke blot sig selv i de ældres afhængighed af en eller anden form for pensionsrelateret politik, men går så langt som til den overordnede vision for deres lands fremtid. Denne vision har i stigende grad ændret sig fra den yngre generations vision på grund af ubestemmelige begreber, navnlig: "Beskyttelse af kulturelle og familiemæssige værdier og suverænitet." Mere konservative regeringer kan på overbevisende måde bruge disse argumenter til at fastholde et flertal ved hjælp af den ældre demografi, samtidig med at de tvinger - eller forsinker - nationens ideelle progressive vej i politikudformning, reformer af offentlige institutioner og skatteomfordeling. Efter min opfattelse skyldes en af hovedårsagerne, at den ældre demografi ikke føler sig som egentlige EU-borgere. De har meget lidt eller meget forældet forståelse af Unionen, de ser den som rent transaktionsbaseret. Dette står i kontrast til de yngres vision, som ser uendelige muligheder og vigtige værdier, der følger med at være EU-borger. Min løsning ville være at anbefale at fremme forenklet EU-litteratur (værdier, fremtidsudsigter, funktion, fordele ved gennemførte politikker), der specifikt er rettet mod de 50+ demografiske grupper. Med den rette udnyttelse af ngo'er, websteder, reklamer mener jeg, at der bør være en måde at bryde igennem den barriere, der nu omgiver de ældre generationer.