I 2050 forventes de unge (15-29 år) at falde, ældre +65 år forventes at stige. Museer skal gentænke sig selv som sociale knudepunkter mellem generationerne: levende rum, hvor ældre og yngre voksne forbinder, engagerer sig og lærer af hinanden og udvikler gensidig støtte. Museer kan designe byudviklingsprogrammer for at skabe rum for dialog og kulturelt engagement, fremme social inklusion og samhørighed i lokalsamfundet, fremme forskning og uddannelse og fremme sundhedsmæssige fordele (ICOM). Hvis museer blev gentænkt som ISB for gamle og unge voksne (ikke kun børn), ville dette: 1. øge den sociale inklusion ved at tage fat på problemet med isolation og social udstødelse blandt både yngre og ældre 2. lette overførsel af viden mellem generationerne, f.eks. digitale færdigheder fra yngre til ældre og mentorordninger fra ældre til yngre voksne 3. aktivt inddrage NEET'er (ikke i uddannelse, beskæftigelse eller erhvervsuddannelse) og pensionister i meningsfulde roller. Dette kan have skalerbare sociale virkninger, f.eks.: 1. besparelser på sundhedsudgifter 2. bidrage til udviklingen af NEET'ers færdigheder og evner for at hjælpe dem med at finde et job eller en interesse i studier og dermed reducere NEET-andelen 3. Inddragelse af pensionister i aktive roller for at mindske det økonomiske pres. 4. Udnyttelse af partnerskaber med NGO'er og lokale sammenslutninger, der allerede er aktive på dette område 5. Partnerskaber med akademiske institutioner og politiske beslutningstagere med henblik på at evaluere og støtte projektet som et casestudie, der validerer forslaget til EU-politik.