Et område, hvor retfærdighed mellem generationerne skal behandles hurtigst muligt, er klimapolitikken. Klimaændringer er det mest presserende eksempel på, hvordan kortsigtede beslutninger kan have ødelæggende langsigtede konsekvenser. Alligevel er unge — dem, der vil leve længst med disse konsekvenser — ofte udelukket fra at udforme de politikker, der har til formål at løse dem. Vi har brug for et klart skift i EU's klimastrategi: Langsigtede virkninger skal prioriteres frem for umiddelbar politisk eller økonomisk bekvemmelighed. Alle større miljøbeslutninger bør omfatte høring af unge som standardpraksis og ikke som en undtagelse. Ungdomsklimaråd på både nationalt plan og EU-plan bør have reel indflydelse med stemme- eller rådgivningsbeføjelser i relevante udvalg. Desuden bør der i skolerne undervises i klimaretfærdighed mellem generationerne – ikke kun som et videnskabeligt spørgsmål, men som et samfundsansvar. Ældre generationer bør på den anden side engageres gennem oplysningskampagner og projekter på tværs af generationerne, der samler unge og ældre til at arbejde med bæredygtighedsinitiativer i deres lokalsamfund. Hvis klimaændringerne er en krise, der spænder over generationer, skal reaktionen være gennemtænkt på tværs af generationerne. Europa kan vise vejen ved at vise, at miljøansvar er en fælles pligt – og at enhver stemme, uanset alder, tæller i opbygningen af en levedygtig fremtid.