Som vi allerede ved, ældes samfundet i Europa, og det bliver nødt til at tilpasse sig. Problemet er også, at børn og unge ikke længere er inspireret af ældre mennesker, men af deres jævnaldrende, helst gennem sociale netværk. Selvfølgelig ved de fleste af dem ikke, hvordan man adskiller korn fra ukrudt, og der er langsigtede negative konsekvenser, som i de fleste tilfælde aldrig afhjælpes i deres liv. Derfor foreslår jeg, at Kommissionen i sine politikker lægger vægt på at gøre det muligt at opføre centre på tværs af generationerne i lokalsamfundene, renovere forfaldne bygninger i statsligt og kommunalt ejerskab til gavn for det sociale liv på tværs af generationerne samt muligheden for at indrette private huse med henblik på at omdanne dem til bygninger på tværs af generationerne i overensstemmelse med enkeltpersoners ønsker. Samfund på tværs af generationerne vil også tage fat på problemet med dagpleje for yngre og ældre mennesker, som af forskellige årsager ikke har råd til institutionel pleje. Alt bør tilrettelægges på en sådan måde, at det udføres under de kompetente tjenesters faglige tilsyn. Dette ville løse flere problemer på samme tid. Alle de fordele, jeg nævnte, har også et videnskabeligt grundlag, de bør støttes af Kommissionen og følgelig gennemføres i lokalsamfundene i EU-landene.