For at europæerne virkelig kan føle sig som en del af det europæiske projekt, bør de drage direkte fordel af EU-budgettet, herunder ved at være med til at skabe lokalsamfundsbaserede projekter. Sådanne tilgange findes (f.eks. CLLD-metodologien & LEADER), men de er få og langt imellem. Et eksempel på en sådan fællesskabsbaseret tilgang er energifællesskaber. Der er et betydeligt potentiale for lokalt ejerskab af vedvarende energi i EU. I 2050 forventes det, at ca. 45 % af produktionen af vedvarende energi kan ejes af EU-borgere, hvoraf ca. en fjerdedel kan komme fra energifællesskaber såsom kooperativer. En anden undersøgelse har anslået, at der alene i 2030 er et socialt potentiale på 176 mia. EUR, som kan udnyttes af EU-borgere, der ønsker at investere i energikooperativer, hvilket fører til et samlet produktionspotentiale på 195 805 GWh hvert år. I øjeblikket anvender de fleste energifællesskaber ikke EU-midler, da de anser dem for at være for vidtgående og bureaukratiske. Gennem særlige kvikskranker eller ved hjælp af støtteorganisationer (f.eks. nationale sammenslutninger af energifællesskaber) bør adgangen til EU-midler forenkles, centraliseres og fremskyndes.