I dagens samfund er der en markant adskillelse mellem generationerne, ikke kun med hensyn til mentalitet, men også i lyset af regeringens forventninger og nye etiske standarder. Ældre generationer, der er vokset op i en meget anderledes sociokulturel kontekst, er ofte mere tilbageholdende med at vedtage visse nutidige ideer, såsom dem, der vedrører inklusion, mangfoldighed eller nye opfattelser af identitet. Vægten af deres traditionelle overbevisninger, der er dybt forankret i uddannelse og værdierne i deres tid, får dem nogle gange til at afvise eller frygte denne udvikling, som de opfatter som at sætte spørgsmålstegn ved deres referenceramme. Omvendt er yngre generationer, der er badet i en verden i konstant forandring, mere opmærksomme på spørgsmål om social retfærdighed, ligestilling mellem kønnene, anerkendelse af mindretal og respekt for miljøet. Disse nye spørgsmål tages i stigende grad i betragtning af regeringerne og integreres i de offentlige politikker, hvilket yderligere forstærker denne kløft mellem institutionelle forventninger og de ældres personlige værdier. Denne generationskløft skaber undertiden spændinger, hvor yngre mennesker bebrejder ældre mennesker for deres konservatisme, mens ældre mennesker fordømmer et samfund, de anser for eftergivende eller ustabilt.