Hvis klimaændringerne får os til at strukturere en strategi for lighed mellem generationerne og derfor gennemføre høringer ud fra en logik om deltagelsesdemokrati, skal vi sikre, at vi reagerer på det presserende behov og derfor griber ind (hovedordet fra COP i Madrid). En strategi på tværs af generationerne kræver, at der opbygges tillid mellem yngre og mere avancerede generationer for at undgå risikoen for mistillid og en skadelig kløft. Dette kan gøres meget enkelt i områderne ved at kombinere på den ene side de gamles færdigheder, deres erfaring, deres knowhow og på den anden side de nye generationers færdigheder, deres energi og deres digitale smidighed i konkrete projekter. Sammen kan de i samarbejde med lokale myndigheder og uddannelsesinstitutioner skabe og forvalte projekter, der bidrager til territorial modstandsdygtighed og social samhørighed. Nogle af disse projekter kan integreres i akademiske karrierer og andre i civile sikkerhedssystemer. Institutioner som f.eks. i Frankrig kan være åbne for alle generationer, idet ældre borgere kan forvalte dem på frivillig basis. De kompetente offentlige tjenester bemærker, at deres materielle ressourcer er begrænsede, og det samme gælder deres menneskelige ressourcer. Men aldersgruppen af arbejdende seniorer repræsenterer i vores samfund omkring 10% af befolkningen. De fleste er tilgængelige og ivrige efter at tjene.